Ejendommen: Affald
Stil aldrig affald i gården, med mindre der er annonceret afhentning af storskrald.
Står der affald i gården, må bestyrelsen lade det køre bort af en privat fragtmand, og regningen ender hos den, der har stillet det.
Containere
Containerne i gården er til beboernes og butikkernes affald – husholdningsaffald og almindeligt småskrald. Der må ikke kommes møbler, flasker, elektronik, batterier mv. i containerne. For præcise instruktioner vedrørende sortering, se kommunens hjemmeside om affald.
Der er en container til papir. En mærkat på containeren fortæller, hvad der må kommes i.
Der er også to containerer til pap. Det er butikkerne, der betaler dem, men det er ok, at beboerne også bruger dem. Til alt pap, undtagen pizzaæsker.
Vi har også en lille beholder til batterier.
Storskrald
Storskrald hentes et par gange om året. Se opslag i opgangene. Når der ikke er opslag om afhentning oppe, må der under ingen omstændigheder sættes skrald i gården eller andre steder på fællesarealerne. Ser du nogen der gør det, må du meget gerne fortælle dem om disse regler.
Til gengæld er det let at få organiseret en ekstraordinær afhentning, hvis du pludselig står med en masse, du skal af med. Du skal bare kontakte viceværten. Men sæt ikke skraldet ned, før der annonceres afhentning på et opslag i opgangene.
Så længe der ikke er annonceret afhentning, må dit skrald desværre blive i din lejlighed eller din kælder.
Hvad er storskrald?
Storskrald er almindeligt affald, der er for stort til containerne. Det må ikke indeholde elektroniske apparater, maling, mursten, tagsten, beton, sanitetsudstyr, tagplader, eller jord/sten/grus.
Står der forkerte ting i bunken, lader R98 simpelt hen det hele stå.
Afhentning af elektronikaffald (alt affald med ledning eller batteri) skal bestilles særskilt. Det gør vi normalt én gang om året. Spørg viceværten, hvornår.
Farligt affald (maling og kemikalier) skal afleveres til Miljøbilen. Slå op på kommunens hjemmeside for køreplan. Apotek og farvehandler tager også ofte imod.
Ejendommen: Fester og husorden
Gode fester
Det er hyggeligt, når der holdes fester i ejendommen. Men husk:
Annoncer din fest. Du skal annoncere din fest mindst en uge i forvejen på opslagstavlen. Men du skal stadig vise hensyn. Musik senest til klokken 24. Beder naboerne dig skrue ned, så gør det.
Gør rent. Hvis opgangen er blevet beskidt, så gør den ren. Saml flasker sammen og fej og vask gulvet. Ryd op i gården og i porten. Gør det straks efter festen, ikke næste aften.
Rygning. På grund af brandfare, og af hensyn til andre beboere, er RYGNING STRENGT FORBUDT på trapperne. Hvis dine gæster ryger i gården, så giv dem et askebæger med ned.
Porten. Portens lås er ofte blevet ødelagt, når der har været fest. Man kan ikke høre dørtelefonerne i lejlighederne, når der spilles høj musik. Nogle besøgende sparker derfor porten åben i stedet (?!?). Giv dine gæster dit mobilnummer, så de kan kontakte dig for at blive lukket ind. Hvis du ser nogen mishandle porten, så giv bestyrelsen besked.
Høj musik. Kun i weekender og senest til klokken 24 (og kun hvis du har annonceret festen).
Husorden
Ejendommen har også en husorden.Ejendommen: Fællesarealer
Cykler
Skurenes kapacitet er i underkanten til alle vores cykler. Har du en cykel, du ikke bruger, så stil den i kælderen (der er et aflåst rum med cykelstativer under nr. 33). Det er bedst for cyklen og for pladsen i skurene.Med jævne mellemrum mærkes cykler, der ser ud til ikke at blive brugt. Cykler der ikke får fjernet mærket fjernes efter behørigt varsel som storskrald af viceværten.
Cykler må ikke parkeres under glastaget eller i porten.
Planter og blomster
Planter og blomster tilhører os alle. Giv gerne en hånd med vandingen.Dyr
Man må gerne have husdyr i ejendommen. Køb dem fx i Poppi, Østerbrogade 33. Men lad ikke din kat eller hund skide i gården.Grill
Grillen i gården er fælles. Brug den, det hygger. Husk kul.Kørsel i port og gård
Der må ikke køre eller parkere indregistrerede motorkøretøjer i gården. Det siger brandmyndighederne. Du risikerer bøde. Desuden er der fare for, at tunge køretøjer braser gennem portens bærende konstruktion, der er tæret. Husk at sige det, hvis du fx ser håndværkere på vej ind, som ikke ved det.Skal du ind med noget der er bredere end døren, kan du få viceværten til at åbne hele porten for dig. Skal du frem og tilbage flere gange, kan du låne en nøgle af bestyrelsen. Men husk: Ingen biler.
Dørtelefon
Bestil dit messingdørskilt til dørtelefonen ved at lægge en seddel med oplysningerne i bestyrelsens postkasse i nr. 35. Ejendommen betaler. Ventetiden er et par uger. Vicerværten sætter skiltet i.Postkasser
På din postkasse skal et skilt markere de rigtige navne på beboerne. Husk at skiltet også skal angive etage og side. Lav det pænt og samme format og skrifttype som de andre. Har du ikke en printer, kan du få bestyrelsen til at lave skiltet for dig.Hoveddør
Din hoveddør skal også have et skilt med navne på beboerne. Det er et pænt hensyn, at få lavet et skilt, alle kan holde ud at se på. Hælebaren i Ndr. Frihavnsgade laver dem billigt.Opgang og bagtrapper
Der må ikke opmagasineres ting eller affald i opgange, på bagtrapper eller andre steder på fællesarealerne.Der må ikke ryges på opgange eller bagtrapper. Det er brandfarligt.
Ejendommen: Vicevært og håndvækere
Vicevært
Vores vicevært hedder René Dupont. Det nemmeste er at kontakte René, når du ser ham i ejendommen. Du kan også ringe eller maile.
Telefon (kun ml. 8 og 9): 20 44 26 59 (også sms)
[email protected]
Håndværkere
Nedenstående håndværkere kender ejendommen, og vi bruger dem fast. Du skal altid tale med en fra bestyrelsen, før du bestiller håndværkere til ejendommen. Ellers risikerer du selv at hænge på regningen.Du er naturligvis velkommen til at bruge de samme håndværkere for egen regning til opgaver i din egen lejlighed. Så behøver du ikke spørge først.
VVS
Kurt Jepson, 38 34 24 26Elektriker
E.L. Consult ApS 70 20 03 43Glarmester
F. Linck 39 29 55 12
Problemer med vandet
Er der problemer med vandet, kan det være nødvendigt at tilkalde blikkenslager. Reglerne siger, at lodrette tilløbs- og afløbsrør er ejendommens ansvar. Alle øvrige installationer i lejligheden er beboerens ansvar.
Akut VVS
Ved pludseligt opståede utætheder, kan det være nødvendigt at bestille VVS service akut. I så fald behøver du ikke kontakt bestyrelsen inden. Men du skal gøre det hurtigst muligt.Luk for vandet
Lukning af vandet ved VVS arbejde i egen lejlighed skal altid annonceres to dage i forvejen. Ellers kan det ødelægge vores vaske- og opvaskemaskiner. Spørg viceværten, hvis din VVS mand ikke ved, hvor man lukker.Vinduer, facader og tag
Alt vedrørende vinduer (udvendigt), facacer og tag er ejendommens ansvar. Er der problemer, så kontakt bestyrelsen.Glasforsikring
Ejendommen har en glasforsikring. Ryger der en rude i lejligheden, dækker forsikringen normalt reparationen.VELFAC vinduer og døre er konstrueret, så de kræver et minimum af vedligeholdelse.

Vores vinduer og døre er en sund kombination af traditionelt håndværk og den nyeste produktionsteknik. Det giver kvalitetsprodukter, der med en smule pleje holder sig smukke og funktionsdygtige år efter år.
Læs denne vejledning og overhold de få anvisninger, som vi giver ud fra vores mangeårige erfaring med vinduer.
Smøring.VELFAC vinduer og døre er stort set vedligeholdelsesfrie. Dog skal grebets kolver renses og smøres og eventuelle hængsler have et par dråber olie 1-2 gange om året - hyppigt brugte vinduer og døre skal smøres oftere.
Hængsler/beslag og skruer.
Ekstra inspektion og opmærksomhed på beslagoverflader i særligt udsatte områder (industri- og landbrugsområder, kystnære områder og områder med høj koncentration af trafik) skal udføres mindst to gange årligt. Skyl og smør bevægelige dele samt overflader på beslagkomponenter to gange årligt med en syrefri olie. Til smøring af bevægelige dele benyttes en syrefri smøreolie. Til beskyttelse af overfladen benyttes et egnet produkt, f.eks. Dinitrol 4010 eller Castrol DW 33.
Garanti mod korrosion er kun gældende ved manglende funktion og under forudsætning af, at ovenstående vedligeholdelsesanvisninger er fulgt.
Vask/rengøring af rude, ramme og karm gøres bedst med en blød klud eller børste samt lunkent vand tilsat lidt opvaskemiddel eller et andet mildt rengøringsmiddel uden slibeeffekt og opløsningsmiddel. Spor efter klæbemærker og limrester på glasset fjernes ved at gnide på dem med en klud dyppet i sprit. Drejer det sig om mærker fra sugekopper, kan du fjerne dem med et rengøringsmiddel til glaskeramiske kogeplader. Sorte striber fra glasbånd kan kræve lidt ekstra knofedt for at gå af.
Aluminium / HELO kompositmateriale skal vaskes mindst 2 gange om året (fx når vinduet pudses). Udtræk fra beton i nybyggeri skal vaskes af med det samme, da glas og ramme ellers bliver matte. Skader har ikke indflydelse på aluminiumets holdbarhed, da blotlagt aluminium hurtigt danner et naturligt oxidlag, der forhindrer korrosion og angreb af hvidrust. Småridser i aluminiumet kan udbedres med reparationslak, men farveforskelle må påregnes. Ridser eller skader der gennembryder malingen på HELO kompositmaterialet skal udbedres med reparationslak, for at undgå at skaden breder sig.
Træ udvendigt. Hold øje med om der er ved at opstå revnedannelser i den udvendige overfladebehandling. Det gælder især syd- og vestvendte facader, karnappartier o.lign, hvor solens UV-stråler er hårde ved træværk af alle slags. Opstår der først en revne i overfladebehandlingen, har man inviteret fugten indenfor, og nedbrydningen af træet er begyndt. Derfor skal vinduerne en gang årligt efterses, og udbedringer af overfladen skal foretages, hvor det er tiltrængt. Brug vandbaseret, diffusionsåben maling. Træfugtigheden bør ligge på 15-18% og lufttemperaturen omkring 10-20ºC. Start ikke arbejdet inden natduggen er væk, og afslut tidsnok til at malingen kan være "håndtør", inden duggen falder igen. Trævinduer skal vaskes mindst 2 gange om året - gør det til en god vane, når du pudser vinduer.
Træ indvendigt. Karmen er overfladebehandlet med vandbaseret maling eller lak og bør afvaskes jævnligt. Tætningslister, glasbånd og glaslister skal blot holdes rene fx ved aftørring med en klud opvredet i rent vand, evt. tilsat et mildt rengøringsmiddel.
Skader i karmens overfladebehandling skal repareres. Ved reparation, eller hvis du i øvrigt ønsker at male karmen, skal du bruge vandbaseret, diffusionsåben maling - undgå at få maling på tætningslister, glasbånd og glaslister.
Reparationsmaling og -lak kan købes hos VELFAC Serviceafdeling. For at bestille originalfarven skal du oplyse ordrenumret på vinduet. Du finder ordrenummeret på det lille klistermærke du kan se, når du åbner vinduet.
For alle VELFAC produkter skal de generelle retningslinier for vedligeholdelse imødekommes for opretholdelse af garantien.